© Colourbox

Manglende træning

FAQ: Jeg har ikke fået trænet helt så meget, som jeg gerne ville. Hvor meget kan jeg nå at kompensere for det? Eller skal jeg undlade at presse træningen i vejret her i de sidste uger for ikke at slide for meget på kroppen?

Det vil højst sandsynligt give bagslag, hvis du træner for hårdt i ugerne op til løbet. Problemet er klassisk, at jo tættere løbet kommer på, jo større er motivationen for at træne igennem, så formen lige får det sidste nøk op ad.

Det er dog aldrig hensigtsmæssigt at overdrive træningen for at kompensere for den forsømte indsats. Du opnår ikke andet, end at kroppen er træt og udbrændt på selve løbsdagen. Hvis du da ikke ligefrem når at pådrage dig en overbelastningsskade, der kuldsejler hele løbet.

I stedet for at presse på med træningen gør du klogt i at holde fast ved det træningsomfang, som du har ligget på de seneste uger og stille og roligt skrue op for mængden. De sidste otte dage inden løbet halverer du dog træningsmængden. Dermed får kroppen lejlighed til at sunde sig helt og holdent, således at du står veludhvilet på startstregen.

Dette er i sidste ende altafgørende for, at du kan komme godt igennem løbet.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: