Det er sjældent man har hjelm på, når man løber, men det har man når man dyrker mtb-duathlon. Dermed sparer man et par sekunder i første skiftezone.

Hold formen og motivationen over vinteren med et løb

Vinteren er lavsæson for motionsløb, men kigger du dig for, kan du faktisk finde en stribe sjove og anderledes motionsløbsserier at krydre vintersæsonen med. Vi har udvalgt 5 af de bedste.

13. november 2017 af Lasse Lyhne

Aktiv Træning MTB Duathlon

Ja okay, vi er måske ikke helt objektive her, men Aktiv Trænings MTB Duathlon, der er blevet afviklet de seneste mange år er en af vinterens sjoveste og mest intense konkurrencer. I år er løbsserien arrangeret i samarbejde med DGI.

Løbsserien består af 4 løb som afvikles i november, december, januar og februar i de nordsjællandske skove.

Løbet er et såkaldt cross-duatlon og består af skiftevis løb på skovens smalle stier og mountainbike. Der er to distancer. Den korte, der byder på 3km løb, 10km MTB og 3 km løb og den lange, der lokker med yderligere 10 km MTB og 3 km løb.

Løbene kan også køres som stafet, hvor én deltager løber og én anden cykler.

Det hele foregår på afmærkede ruter, og der er både plads til dig, der vil give den gas og dig, der vil have en sjov dag i skoven.

Første løb i serien afvikles den 19.11

Tilmeld dig hele serien eller de enkelte afdelinger her:


Polar Frost cup

En efterhånden klassisk løbsserie, der afvikles på varierende ruter i Nordsjælland.

Du kan enten løbe 5 km eller 10 km og ruterne variere fra lynhurtige landevejsruter til mere teknisk krævende ruter i terræn.

Første løb afvikles den 19.11

Tilmeld dig hele serien eller de enkelte afdelinger her:


Crossløb i sydvest

Crossløb er løb i terræn gerne på en ujævnt, mudret rundstrækning med forhindringer og masser af højdemeter. Crossløb regnes for den hårdeste løbedisciplin og blandt eliten er er cross-trofæerne blandt de mest prestigefyldte. I 2019 er Danmark vært for VM i cross.

Kunne du tænke dig, at snuse til cross, så kan du tilmelde dig DGIs løbsserie Crossløb i sydvest. Den består af 9 afdelinger, der alle afvikles i det vestjydske.

Der er tre distancer at vælge i mellem: 2,5 km, 5 km og 7,5 km og alle aldre er velkomne.

Næste afdeling afvikles den 18.11

Tilmeld dig hele serien eller de enkelte afdelinger her:

Er der langt til vestjylland, så afvikler DGI lignende cross løb flere steder på både Sjælland, Fyn og i Jylland


Stiftens Etapeløb

Også et af vinterens klassiske etapeløb, som i hvert fald de fynske løbere kender. Stiftens Etapeløb afvikles over 5 afdelinger i henholdsvis Odense, Faaborg, Assens, Bogense og Nyborg.

Der kan løbes en kort afdeling på ca. 8 km pr. gang eller en lang på ca. 13 km. Den samlede distance for den korte afdeling svarer til et maraton.

De enkelte etaper varierer i både distance og terræn.

Næste afdeling løbes den 3. December.

Tilmeld dig hele serien eller de enkelte afdelinger her:


Soigneur Cross Cup

Cykelcross er de seneste år vokset fra en perifær sport som hører 80erne eller Belgien til til et massefænomen.

Vil du prøve kræfter med hippe træningsfor, så er Soigneur Cup et godt sted at starte.

Løbeserien består af 4 afdelinger, der afvikles på Sjælland. Her køres runder i ægte crossterræn med mudder, stigninger og små bidske forhindringer.

Der køres i 60 minutter, så jo hurtigere du kører, jo længere distance.

Der er 3 forskellige starter bl.a. en begynderstart, hvor der også kan køres på mountainbike.

Næste afdeling afvikles 26.11

Tilmeld dig hele serien eller de enkelte afdelinger her:


Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: