Hurtig marathon
Hurtig marathon

29 år er tilsyneladende en god alder at forsøge at sætte en skarp tid på marathon. 

I denne alder løber du den hurtigste marathon

Forskere har undersøgt alderen på de hurtigste marathonmotionister.

5. februar 2018 af Hans Westhausen Gottlieb

I 2014 undersøgte spanske forskere sluttiderne for 45.000 deltagere ved NYC Marathon for at finde den gyldne marathonalder. 

Resultatet viste, at for mændene blev de hurtigste tider sat blandt de 27-årige, mens den hurtigste alder blandt kvinderne var 29 år.

Før denne alder var både mænds og kvinders tider ca. 4 pct. langsommere for hvert år. Og efter denne alder blev tiderne øget med ca. 2 pct. hvert år.

De helt unge er langsomme

Det mest bemærkelsesværdige var, hvor relativt langsomme de helt unge løbere var. Data viste nemlig, at de 18-årige havde samme sluttider som de 55-60-årige løbere.

Studiet er begrænset af kun at være baseret på sluttider fra et enkelt marathonløb, og der er selvsagt store individuelle forskelle, men et andet studie fra USA er kommet frem til lignende konklusioner.

Hurtigst lige før rund fødselsdag

Her kiggede forskerne på forskellige karakteristika om personer på 29, 39, 49 eller 59 år – de såkaldte ’nine-enders’.

Studiet viste blandt andet, at løbere (almindelige motionister) med flere marathonløb i bagagen løb hurtigere marathontider som 29- og 39-årige sammenlignet med 2 år før og efter disse aldre. Det gjaldt både for mænd og kvinder, og ifølge forskerne så skyldes det, at har vi en tendens til at ændre adfærd, når vi nærmer os afslutningen af et tiår. Vi tager vores liv op til revision og søger efter en (ny) mening med tilværelsen, hvilket fx kan udmønte sig i at skrue op for træningen og realisere drømmen om at løbe et hurtigt marathon. 

Kilder: AGE, PNAS

Er du også vild med at løbe? Så har vi lige nu et supertilbud til dig.

Redaktionen anbefaler: Lækker træningsjakke

Løb gennem kulden og blæsten med Aktiv Træning. Lige nu byder vi nye læsere velkomne med en suveræn løbejakke fra Diadora sammen med 3 numre af Aktiv Træning for kun 99,50 kr. (+ 49,50 kr. i porto og ekspedition). Jakken kan lynes højt op i halsen og er forsynet med mesh-paneler i nakken, under armene og ned ad ryggen, hvilket giver en naturlig udluftning, så du ikke koger over på løbeturen. Derudover giver panelerne jakken en super mobilitet og bevægelighed. Læs mere om tilbudet her.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: