© Andreas Mikkel

Is

Umiddelbart virker den spejlblanke flade truende, men den er faktisk et fremragende sted at træne korrekt fodafsæt og skridtafvikling.

12. oktober 2010

På isen søger du instinktivt frem på foden. Samtidig finder du hurtigt ud af, at udskridningen minimeres, hvis du i stedet for at skubbe bagud under afsættet trækker foden op under dig.

Resultatet er en optimeret løbeteknik, hvor du bevæger dig lige efter lærebogen.

Sådan løber du

Læn dig ganske let fremad, og løb med korte skridt og høj kadence. Herved slår du 2 fluer med ét smæk, for du kommer automatisk frem på foden og undgår på den måde at skride under landingen.

Samtidig er det meget lettere at genfinde balancen, hvis fødderne smutter, fordi dit tyngdepunkt er fremadrettet i samme retning, som du ser og bevæger dig i.

Relevant udstyr

Optimal træningseffekt opnår du, hvis du løber i helt almindelige løbesko. Drop de grovsålede offroad- og vinterløbesko, der egner sig til sne og mudder, men fungerer dårligt på isens plane flade.

Venter der længere ispassager, end du orker at træne på, kan du overveje at medbringe små metaldupper, der trækkes hen over sålen og giver fantastisk fæste på isen.

Tip Løber du lange stræk på isede overflader, kan et par pigsko være en god investering. Du får ikke trænet teknikken, men kan til gengæld løbe afslappet.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: