Super løbeform Vi giver dig 6 lege, der får dig i løbeform på rekordtid.

Leg dig i løbeform

Lad uret og den strikse træningsplan blive derhjemme, og tag på legetur i løbeskoene. Gevinsterne er et massivt motivationsløft, forbedret balance og en styrket løbekrop.

31. oktober 2011 af Bjarke Kobberø

Bakketons

Sprint op ad de korte, stejle bakker.

Hvad giver det: Masser af styrke i lår og baller. Konditionen får også et hak opad.

Bemærk: Variér gerne hældning og distance. Er der kun én bakke på din rute, kan du jogge ned og tonse op igen et par gange.

### Bjergbestigning Kravl op ad alle turens stejleste skrænter. **Hvad giver det:** Styrke til hele kroppen, balance og koordination. **Bemærk:** Overvej et par tynde handsker, så hænderne er beskyttet.

Ned ad bakke-løb

Løb hurtigt ned ad bakker.

Hvad giver det: Forbedret løbestil og øget excentrisk styrke til lårene.

Bemærk: Løb med korte, meget hurtige skridt nedad. Sørg for ikke at bremse op på vej ned, men lad benene løbe. Det kræver lidt øvelse.

### Sandræs Giv den gas i klitterne og i strandens sand. **Hvad giver det:** Stor stabilitet og styrke og en galoperende puls, der efterlader kredsløbet i topform. **Bemærk:** Sprint i det jævne sand på stranden, i klitterne og i vandkanten. Tag gerne skoene af i kortere perioder for at give fodmuskulaturen et styrkeløft.

Lygtepælesprint

Løb skiftevis hurtigt og roligt mellem et varierende antal lygtepæle, træer eller vejskilte.

Hvad giver det: Speed og kondition.

Bemærk: Veksl gerne mellem helt kort, højintens sprint og lidt længere og roligere sprint.

### Forhindringsløb Løb forhindringsløb mellem træer, sten eller tæt buskads. **Hvad giver det:** Balance, stabilitet og styrke. **Bemærk:** Gå efter et område med hurtige retningsskift og ting, du skal kravle under og over.

Balancegang

Løb eller gå balancegang på en væltet træstamme, en smal sti eller sågar ryglænet på en bænk.

Hvad giver det: Balance og koordination.

Bemærk: Pas selvfølgelig på med balancegang, hvis der er langt ned.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: