Løb kulden i møde med Aktiv Træning

Vi har testet Salomons løbejakke Agile og er så begejstrede, at vi lige nu tilbyder den sammen med Aktiv Træning til en helt fantastisk pris.

13. oktober 2017 af Redaktionen

Let, vindtæt, vandafvisende og ventileret. Listen over krav til den perfekte løbejakke er lang, da man jo hverken har lyst til at fryse eller koge over på sin tur. Det er da også langt fra alle modeller på markedet, som kan klare de kriterier, men en af dem, der kan, er Salomons model Agile.

Agile er det engelske ord for smidig, og det navn må man sige, at jakken lever op til. Det fandt vores løbeglade webredaktør ud af, da han forleden testede den til et marathonløb.

”Det første, jeg lagde mærke til, var vægten. Med sine 180 gram vejer den jo næsten ingenting, og så følger den kroppens bevægelser rigtig godt – ikke mindst på grund af de faconsyede ærmer. Selv på korte ture er det irriterende, hvis man føler sig hæmmet af det tøj, man har på, men det oplevede jeg slet ikke med denne jakke.”

FÅ 6 NUMRE af Aktiv Træning + Salomon-jakken for 199,50 kr. (+ 59,50 kr. i porto). Du sparer 938 kr.  Læs mere om tilbudet her.

Salomon-jakken er både vandafvisende, åndbar og ikke mindst vindtæt. Især det sidste fik vi mulighed for at teste, da marathonløbet blev afholdt en dag, hvor termometret sagde 10 grader, og det blæste omkring 12 m/s.

”Jeg havde en singlet under jakken, hvilket passede godt til den blæsende dag, og jeg følte mig på intet tidspunkt kold. Havde det været 5 grader, vil jeg bruge den med en tætsiddende, langærmet trøje, og når det bliver endnu koldere, kommer jeg til at kombinere den med en tynd fleece eller lignende. Men der er ingen tvivl om, at det er en jakke, der kan bruges på alle årets kølige måneder, og dem er der jo en hel del af her i Norden.”

Jakken - der både findes i en herre- og damemodel - er udstyret med flere praktiske detaljer som refleksstriber på ærme og ryg, ventilationshuller over skuldrene og to gode lommer lommer. Derudover har den en lækker beskyttelse mod lynlåsen, så man ikke bliver kradset på halsen, når man lyner jakken helt op på en kold morgen.

Faktisk er vi her på Aktiv Træning så glade for jakken, at vi har indgået en aftale med Salomon, så vi kan tilbyde nye abonnenter jakken sammen med magasinet – og ovenikøbet til en helt fantastisk pris. Derfor kan du lige nu – og så længe lager haves – få jakken sammen med 6 numre af magasinet for KUN 199,50 kr. (+49,50 kr. i porto), hvilket er en besparelse på 938 kr.

Vi er sikre på, at du bliver ligeså glade for jakken, som vi er. Rigtig god løbetur.

PS: Der er et enkelt minus ved jakken – nemlig at du ikke længere kan bruge vejret som en undskyldning for at springe løbeturen over. Bare så du ved det…

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: