© Istock

Løb langt - Hvor tit?

Hvor ofte du skal løbe langt, afhænger af dit formål med træningen. Skal du løbe hel- eller halvmaraton, bør du træne langt mindst 1 gang om ugen. Satser du på en hurtig 5-km, skal du sjældnere ud på langtur.

Jo længere din favoritdistance er, des større fokus bør du have på langturene.

Løber du halvmaraton eller maraton, er de lange ture vigtige gengangere i træningsprogrammet. Her bør du løbe langt mindst 1 gang om ugen, og er motivationen der, kan du sagtens gøre det 2 gange ugentligt. Løber du 2 ture, så spred dem, så du løber den første midt på ugen og den sidste i weekenden. På den måde kan du øge restitutionen og banke risikoen for skader i bund.

Løber du 5 km og 10 km, er langturene centrale ingredienser om efteråret og vinteren, hvor de opbygger udholdenhed og gør dig sejere. I vinterperioden kan du sagtens træne langt 1-2 gange ugentligt. Når foråret sætter ind, og du fx gerne vil løbe nogle motionsløb, skruer du ned for de lange ture for at gøre plads til intensiv træning som intervaller og tempoture. En langtur en gang hver 7.-14. dag vil dog stadig være på sin plads.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: