© Colourbox

Løb uden udstyr

Smid alt udstyret og løb naturligt. Det er den nyeste trend fra USA. Se hvilke gevinster du får ved at droppe alt dit udstyr på løbeturen.

15. september 2014

Pulsmåler, GPS-ur, smartphone og ørerne fulde af specielle hovedtelefoner.

Det bimler og bamler, mens vi løber – hvis der ikke lige tikker en mail ind undervejs. I USA synes det at være for meget. Her er naked run den seneste trend, hvor folk beholder tøjet på, men smider alle elektroniske hjælpemidler før løbeturen.

I Wall Street Journal har bloggeren Jason Gay beskæftiget sig med fænomenet. Her taler flere eksperter i løb og teknologi om at finde balancen mellem at løbe med og uden teknologi.

Den forhenværende amerikanske langdistanceløber og bronzevinder ved OL Lynn Jennings er direktør hos Craftsbury Running Camps. Hun beder altid sine løbere om at smide teknologien, når de møder op.

– Jeg vil have dem ud at løbe og fornemme, hvad tempo er. Når du bliver afhængig af teknologi som feedback, mister du det, som du i virkeligheden er – et dyr, som løber, siger Lynn Jennings i avisen.

5 GEVINSTER VED ‘NØGENLØB'

  • Du skærper dine sanser på løbeturen.
  • Du øger din kropsbevidsthed.
  • Du nyder natur og omgivelser mere.
  • Du tilpasser belastningen bedre og undgår nemmere at overdrive.
  • Du nedsætter skaderisikoen, fx i en genoptræningsperiode.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: