Løberuter bliver til kunst

Der er gået mode i at tegne sine egne løberuter. Og det giver motivation.

11. november 2014

Hunde, rumskibe, aliens – og så dillermænd i stride strømme. De senere år er det blevet populært at ‘tegne’ sin egen løberute, og flere apps er dukket op til formålet. Her kan du med teknologien i hånden på kreativ vis illustrere din løbetur, gøre den til et mindre kunstværk med forskellige farvevalg og så ellers offentliggøre ruten på diverse sociale medier og sites, hvis du skulle have lyst til det.

Det kan fx være på sitet FigureRunning, hvor du også kan blive inspireret af andre motionisters streetart-ruter i forskellige byer verden over.

Faktisk taler man om en helt ny form for løbesport, hvor løb på tid ikke er parameteren, men det derimod er opfindsomhed og kreativitet, som giver motivationen til at suse ud på træningsturen.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: