Berlin Marathon er verdens hurtigste maraton. De seneste 6 verdensrekorder hos herrerne  er sat her.

Falder verdensrekorden i marathon i weekenden?

Elitefeltet til årets Berlin Marathon er et af de bedste, vi nogensinde har set. Meget taler for, at vi får et spektakulært løb og med stor sandsynlighed en ny verdensrekord.

21. september 2017 af Lasse Lyhne

Skal man slå verdensrekorden i marathon, skal det ske i Berlin. De sidste seks rekorder er ihvertfald sat i den tyske hovedstad, hvor en flad rute uden skarpe sving og med mildt septembervejr skaber de perfekte rammer for hurtigt løb.

I år er forventningerne om et rekordløb særligt store. De mest optimistiske taler om et løb under 2 timer, og mens det nok er usandsynligt, forventes den nuværende rekord på 2.02.57, der er sat i 2013, dog at falde. Det skyldes ikke mindst et vanvittigt stærkt felt hos mændene, der tæller alle de store marathonnavne.

De størst forventninger knytter sig til kenyanske Eliud Kipchoge. Han var hovedpersonen i Nikes prestigiøse Breaking2-projekt tidligere på året og er verdens suverænt hurtigste over de 42,2 km. 2 timer og 26 sekunder lød hans tid dengang, og selvom den ikke tæller som officiel verdensrekord, er det en tid, der gav genlyd i marathonverdenen. Kipchoge har derudover vundet 7 ud af 8 løb han har stillet op i, og med tiden 2.03.05 har han løbet den tredje hurtigste officielle maratontid nogensinde.

Manden, han måske skal slå, er etiopiske Kenenisa Bekele. Han betragtes af mange som den største langdistanceløber gennem tiden og har verdensrekorden på både 5 km (12.37) og 10 km (26.17). Bekele løb verdens næsthurtigste marathontid (2.03.03) sidste år i Berlin og er altså forsvarende vinder.

En tredje rekordkandidat er Wilson Kipsang. Kipsang er tidligere verdensrekordholder og har løbet verdens hurtigste officielle maraton i år, da han klokkede 2.03.58 i Tokyo på en rute, der ikke betragtes som hurtig. Han har som den eneste løbet under 2.04 fire gange! 

Får vi en ny verdensrekord, bliver det den sjette på 10 år og endnu et skridt mod den magiske to-timers-grænse, mange snakker om som en drømmegrænse, der ligger på kanten af det menneskeligt mulige. Men kigger man på, hvordan rekorden har udviklet sig over årene, virker det lige pludseligt slet ikke så usandsynligt. I løbet af de sidste 100 år har vi skåret over en halv time af rekorden, og de sidste 20 år har vi nappet næsten 5 minutter.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: