Marathonløb for de seje - og rige

Vil du løbe et marathonløb hver dag i syv dage på syv kontinenter? Så er World Marathon Challenge noget for dig. Men det er ikke gratis…

18. januar 2018 af Christian Thestrup

Den 30. januar lyder startskuddet til årets World Marathon Challenge. Det er et løb – eller rettere en løbsserie – hvor du skal løbe et marathon syv dage i træk – et på hvert af verdens kontinenter. Første løb foregår på Antarktis – nærmere bestemt ved den russiske forskningsstation Novolazarevskaya. Dagen efter bliver man fløjet til Sydafrika, hvor der er marathon i Capetown, og herefter hedder planen Perth, Dubai, Lissabon, Cartagena og endelig Miami. 7 løb på 7 dage. Og når først tilmeldingsgebyret er betalt, skal du stort set ikke tænke på andet end at snøre dine sko og løbe. Forplejning, overnatning, transport, lægehjælp og alt det andet kedelige sørger arrangørerne for.

Det er fjerde år i træk, at World Marathon Challenge løber af stablen. Det første år var der 12 tilmeldte, og i år er der hele 54 løbere, som stiller til start. Udover at være i god form skal du dog også have bankkontoen i orden. Prisen lyder på 36.000 euro (ca. 268.000 kr.), og så er rejsen fra dit hjemland til Capetown, hvor turen begynder, og rejsen hjem Miami, hvor turen slutter, altså ikke inkluderet. Til gengæld får du en medalje efter hvert løb. Og en t-shirt. Og der er 1.000 euro i rabat, hvis du betaler hele turen på én gang, så måske er det alligevel noget, du skal overveje?

Bonus: Hvis du synes, at 268.000 kr. er lige i overkanten, har vi en lidt mindre udgave herhjemme, nemlig løbsserien MarathonDanmark, hvor du til sommer kan løbe marathon fem dage i træk i fem forskellige regioner i Danmark. Det er måske ikke så storslået som World Marathon Challenge, men du skal nok få ømme ben alligevel.

Hold formen

Løb gennem kulden og blæsten med Aktiv Træning. Lige nu byder vi nye læsere velkomne med en suveræn løbejakke fra Diadora sammen med 3 numre af Aktiv Træning for kun 99,50 kr. (+ 49,50 kr. i porto og ekspedition). Jakken kan lynes højt op i halsen og er forsynet med mesh-paneler i nakken, under armene og ned ad ryggen, hvilket giver en naturlig udluftning, så du ikke koger over på løbeturen. Derudover giver panelerne jakken en super mobilitet og bevægelighed, da der ikke er noget værre end at slås med en jakke med dårlig pasform, når man løber. Læs mere om tilbudet her. 

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: