© Colourbox

Tempotræning: Maraton

Et maraton drejer sig i høj grad om det mentale. Det gælder derfor om at få målsætningstempoet til at føles så let som muligt for kroppen, men lige så meget for hjernen!

21. september 2010 af Bjarke Kobberø

Tempoløb er ikke bare tempoløb. Træningsformens konkrete udformning afhænger helt af, hvad du træner frem imod. Her serverer vi en række udsøgte måder at tempotræne på til inspiration og motivation. Selvom vi rangordner træningerne, er det en god idé at veksle mellem dem. Det sikrer den rette variation i træningen, og at du udvikler alle facetter af dit løb.

  • God Løb 4-8 km, så hurtigt du kan. Undlad dog at løbe dig selv helt i sænk, da restitutionen efterfølgende vil tage for lang tid. Den korte, hurtige tur styrker konditionen og giver godt med tempooverskud til den 5-10 gange så lange distance.

  • Bedre Løb en langtur på 15-25 km alt afhængigt af træningtilstand. Løb de første 2/3 roligt, og løb herefter den sidste tredjedel i maratontempo. Har du overskud, må du gerne øge yderligere de sidste par km. Husk at jogge af de sidste 2 km. Træningen styrker evnen til at holde tempo, selv når du er træt.

  • Bedst Løb 3-5 x 4 km med 1 km jog imellem hver hurtig tur. Løb første tur i målsætningstempo, og øg derefter tempoet med 20-40 sek. pr. tur. De sidste 4 km trækker tænder ud, men evnen til at kunne øge tempoet selv efter 15 km giver et kæmpe løft både fysisk og mentalt.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: