© Martin Paldan

McDougall - manden bag natural running

En kombination af en evig skadet amerikaner og en fjern mexicansk indianerstamme var med til at skabe natural running-bølgen.

27. februar 2013

Natural running er en ny løbebevægelse, som bare bliver større og større. Begrebet dækker over, at man skal finde tilbage til rødderne, om man så må sige. Med andre ord: Mindre sko, mere krop. Ideen er blandt andet at droppe de støbabsorberende løbesko og i stedet løbe barfodet eller springe i nogle sko, der kun har minimal støtte.

Et andet helt afgørende element i natural running er løbestilen. Her er ideen, at man skal gå væk fra hællanding og anlægge en mere naturlig løbestil, hvor du lander på forfoden og i højere grad lader kroppen styre støddæmpningen.

McDougall - den amerikanske pioner

En af pionererne indenfor natural running-bevægelsen er amerikaneren Christopher McDougall. I mange år kæmpede han med løbeskader, han ikke kunne komme af med. Men så stødte han på en lille indianerstamme ved navn Tarahumara, der boede langt fra civilsationen i Mexicos bjerge. De havde ingen løbesko, men de løb solen sort uden nogen form for støtte på fødderne. McDougall tilegnede sig løbestilen og skrev bogen 'Født til Løb,' der siden er gået verden rundt.

Aktiv Træning har interviewet manden bag bogen 'Født til løb'. Log ind og læs hele interviewet med Christopher McDougall herunder.

Sådan kommer du i gang med natural running Har du lyst til at prøve kræfter med natural running, er det bare med at komme i gang. Vi giver dig her tre råd til at komme i gang.

1. Gå langsomt frem. Hvis du har brugt løbesko hele livet, skal kroppen have tid til at omstille sig. Gå derfor langsomt frem. Ellers risikerer du skader fra starten.

2. Lær det af andre. For at komme sikkert i gang, kan du med fordel tage på løbekursus eller alliere dig med en, der allerede behersker natural running-teknikken.

3. Hav tålmodighed. At ændre sin løbestil kræver lang og hård træning.

Se også vores løbeguide, hvor du på 12 uger kan blive introduceret til natural running

Hent interviewet med McDougall

Log ind her under og læs hele interviewet med Christopher McDougall.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: