Motivation til tempotræning

Her får du 5 effektive tip, der sikrer dig succes, selv når tempoturens sande ansigt begynder at vise sig.

16. september 2010 af Bjarke Kobberø

Tempotræning er en fremragende træningsform. Men som det ofte er tilfældet med effektiv træning, er den også benhård. Tempotræningen stiller store kræfter til din mentale styrke og evne til at æde dig selv. Lykkes det ikke, misser du træningsudbyttet og får i tilgift en dårlig oplevelse.

  • Del turen op i mindre bidder. Fokusér på at holde tempoet frem til næste hjørne, næste km, eller hvad der virker bedst for dig. Et GPS-ur kan hjælpe dig med at holde det rigtige tempo.

  • Fokusér på positive ting, og gentag dem for dig selv. Fx ‘Jeg holder farten’, ‘Jeg svæver af sted’, eller hvad der giver dig en positiv sindsstemning. Tænk ikke negative tanker, som at du er træt; for så bliver du det først for alvor!

  • Lyv for dig selv ved at sige ‘Bare lige 2 minutter mere’. Når de 2 minutter er gået, tager du lige 2 minutter mere. Og vupti, så er tempoturen overstået.

  • Tænk på udbyttet. Det er disse træninger, der for alvor banker din form til tops. Fokusér på det undervejs – at lige præcis denne træning skubber dine grænser og sikrer nye rekorder.

  • Lov dig selv en belønning i form af et glas vin, en chokoladebar eller andet, hvis du gennemfører træningen. Tænk på det, mens du puster derudad.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: