Ny bog: Jesper har løbet jorden rundt

Ny bog fortæller om en af de mest bemærkelsesværdige løbepræstationer nogensinde. Danske Jesper Olsen har løbet jorden rundt på fire år. Aktiv Træning bringer her et interview med verdensløberen.

5. december 2013 af Peter Bollerup Andersen

Du har løbet jorden rundt de sidste fire år. Hvordan sørgede du for at få noget ordenligt mad og drikke?

Selvom jeg havde forsyningsbil med, så kunne der på savannen i Afrika sagtens gå måneder mellem de store supermarkeder. Derfor blev jeg nødt til at købe lokalt mad hos købmandsagtige stråhytter i de små landsbyer, hvor man kunne være heldigt at købe noget tørt brød.

Det var selvfølgelig ikke optimalt, når kvinderne lavede maden på gulvet eller jorden i lerhytten, mens høns og hunde gik frit rundt, og der lige var et barn, der skulle skiftes.

Hvordan reagerede din krop på det? Jeg var cirka syg hver anden uge det år, det tog at løbe gennem Afrika, og i den periode tabte jeg mig vel syv-otte kilo. De første gange, man er syg, er det ubehageligt, men så bliver det rutine at have dårlig mave, feber eller malaria. Så ved du, at du skal ned at ligge og have noget vand.

Men der var jo ikke så meget at gøre. Enten spiser du maden og bliver syg. Eller også spiser du ikke noget, men så kan du ikke løbe. Det er et barskt valg. *Log ind og læs hele interviewet med den danske verdensløber.*

Jesper Kenn Olsen

Alder: 42 Uddannelse: Cand. scient.pol

Løb sit første marathon som 15-årig og har siden været en del af den danske ultraløbselite. Har løbet alle længere distancer på eliteniveau og holder i dag – eller har haft – dansk rekord på både 50, 100 km, 100 miles samt 48 timer og seksdages-løb.

Fra 1. Januar 2004 – 23. Oktober 2005 gennemførte han World Run I fra vest til øst.

Fra 1. Juli 2008 - 28. Juli 2012 gennemførte han World Run II fra nord til syd. Han er den første til at gennemføre begge verdensløb. Nu aktuel med bogen "Kunsten at ville" om World Run II.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: