Planlæg din løbesæson

Den nye løbesæson kan blive din bedste nogensinde. Men det kræver, at du finder kalenderen frem og begynder planlægningen. Læs med her og se, hvordan du løfter din form til nye højder.

Foråret står på spring, og en ny løbesæson lurer. Skal dette blive en sæson, hvor du får mere fart i benene og udvikler dig til en bedre løber? Hvis ja, så tag de langsigtede briller på og start med at lægge en plan.

Det lyder kompliceret, men det er det slet ikke. Det gør det tværtimod meget sjovere at løbe, og du øger sandsynligheden for at få succes og nå dine mål.

Her er tre af fordelene ved at planlægge din sæson:

1. Varieret træning Når du sæsonplanlægger, målretter du også din træning. Dvs, at du ikke bare løber den samme trivielle løbetur igen og igen. Du deler i stedet træningen op i forskellige faser, så du fx i én periode har fokus på at få mange kilometer i benene, i en anden periode løber intervalløb eller bakketræning, og i den sidste periode op til dit sæsonmål træner et specifikt tempo.

2. Formmæssig fremgang I og med at du dropper den kedelige og statiske træning og løber mere varieret, så vil du også opleve, at din form skyder i vejret. Du kan stadig opleve kriser, og der vil givetvis også komme plateauer i udviklingen. Men overordnet set vil din krop belønne dig og give mere speed i benene.

3. Nå dine mål De overordnede mål med sæsonplanlægningen er enkle: Du skal have det sjovere og ikke mindst nå dine mål. Ved at strukturere din sæson sikrer du, at formen bygges rigtigt og tålmodigt op, så chancen for succes er betragteligt større, end hvis du bare løber, som du lige har lyst til.

Lad os guide dig gennem hele sæsonen og få et komplet forslag til planlægningen af den nye løbesæson. Log ind her.

Test og træningslog

Det er en god idé at teste formen undervejs. Fx med en Cooper-test. target="_blank">Prøv Cooper-testen

Få styr på din træning og dine fremskirdt med en træningslog. Prøv vores træningslog - det er gratis

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: