© Istock

Så sundt er løb i virkeligheden for dine knæ

Løb ødelægger knæene - sådan lyder en almindelig antagelse, men nu peger ny forskning på, at det måske forholder sig direkte omvendt.

1. august 2016 af Lasse Lyhne

Det er en veletableret antagelse, at løb er hårdt for knæene. Men nu maner ny forskning den forestilling til jorden. I et studie publiceret i onlinetidsskriftet Arthritis Care & Research undersøgte forskerne 2.637 ældre, med en gennemnitsalder på 64 år, og fandt, at de der på et tidspunkt i deres liv havde dyrket løb, havde færre knæsmerter end de, der aldrig havde løbet.

Forskerne inddelte løberne i tre grupper afhængigt af, hvor meget de havde løbet i deres liv og til stor overraskelse fandt de, at de der havde løbet mest, var de, der havde færrest knæsmerter, mens de, der aldrig havde løbet havde flest problemer med knæene.

Faktisk var den gruppe, der havde allerfærrest knæsmerter, de der stadig løb. Grunden til, at de stadig løb, kan dog også netop være, at de ikke havde dårlige knæ.

Så mange havde knæsmerter

Aldrig løbet: 41,1 pct. Løbet lidt: 34,9 pct Løbet moderat: 39,2 pct. Løbet meget: 31,3 pct. Løber stadig: 21,1 pct.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: