Se de bedste hunde at løbetræne med

Løber du kort, langt eller halvmarathon? Så se her, hvilke hunde der er bedst at træne med

15. juni 2016 af Christian Thestrup

Hunde er noget nær de perfekte løbepartnere. De er hyggeligt selskab, snakker ikke for meget, og så løber ikke fra dig, fordi de skal stikke en personlig rekord på Strava eller Endomondo. Tvært imod er de mægtigt gode til at holde dit tempo, og så bliver du sikkert træt, før de gør.

I hvert fald hvis du vælger den rigtige race. Derfor har Bryan Bailey, der er forfatter til bogen Embracing the Wild in the Your Dog, udvalgt en række hunde, der egner sig særligt godt til at komme med på korte, mellemlange og lange træningsture. Og der findes selvfølgelig mange flere, men vi blev nødt til at stoppe et sted.

Inden du trækker i løbeskoene og finder hundesnoren frem, så vær du lige sikker på, at din hund også er helt klar. Selv en hyrdehund skal lige have nogle ture til at komme i form, hvis den har tilbragt det meste af sin tid i en kurv foran pejsen.

Husk også at holde øje med, om din hund ser glad ud, eller om den måske har problemer med hofter, led, trædepuder eller lignende. Læg også mærke til, om dens vejrtrækning ændrer sig markant undervejs, så den måske har brug for vand, skygge eller en pause.

Se Bryan Baileys liste her:

Bedst til korte ture Bassethund Gravhunde Mops Boxer Terrier Greyhound

10 kilometer Labrador Schæfer Border Collie Hyrdehunde Golden Retriever

Halvmarathon Korthåret hønsehund Siberian Husky Korthåret vizsla Rhodesian ridgeback Weimaranere (jagthund) Engelsk setter

( Rigitg god tur!

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: