Tatoveringer
Tatoveringer

Hud dækket af blæk afgiver mindre mængder sved og mere salt. Der skal dog mange tusser til, før det får betydning.

© iStockphoto

Skader tatoveringer dit løb?

Både svedproduktion og saltbalance ændres i tatoveret hud, viser ny forskning. Har det en betydning for din træning?

18. april 2017 af Hans Westhausen Gottlieb

Ny amerikansk forskning viser, at tatoveret hud producerer mindre sved, men mere salt end ikke-tatoveret hud.

I teorien er det en skidt cocktail, hvis man fx løber langt i varme omgivelser, da det kan bevirke, at man lettere overopheder og kommer i saltunderskud, fx under et marathonløb. Men med mindre du har væg-til-væg-tusser, er der ikke umiddelbart grund til bekymring.

I studiet målte forskerne, hvordan og hvor meget en gruppe tatoverede personer svedte på en del af deres hud, der var dækket af blæk og en tilsvarende del af den øvrige hud. Forskerne fik huden til at svede ved at påføre substansen pilocarpin.

Resultatet viste, at personerne i snit svedte ca. halvt så meget fra den tatoverede hud som den ikke-tatoverede hud. Til gengæld var saltkoncentrationen ca. 1,7 gange højere fra den tatoverede hud.

Tatoveret på over 50% af kroppen

Næste skridt for forskerne er at undersøge om kroppen reagerer på samme måde, når sveden fremkommer som følge af fysisk aktivitet og ikke – som i forsøget – pga. en påsmurt substans.

Men selv, hvis det er tilfældet, er det sandsynligt, at kroppen til en vis grad kan kompensere ved at afgive mere sved fra ikke-tatoverede dele af kroppen.

Ifølge hudlægen og maratonløberen Robin Travers, som Runner’s World har talt med, får tatoveringerne sandsynligvis først en effekt på reguleringen af din kropstemperatur, hvis du er dækket af blæk på mere end halvdelen af huden på kroppen.

Kilde: Medicine & Science in Sports & Exercise

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: