Skal jeg løbe efter årstiderne?

Jeg er som regel fuld af gejst til løbeturene i foråret, men senere på året kniber det med motivationen. Kan jeg planlægge løbeåret, så det føles mindre ensformigt og bliver sjovt på alle fire årstider?

23. november 2015

Det kan være en god idé at dele løbeåret op i flere faser – ikke kun for motivationens skyld, men også fordi du ikke kan være i topform hele året. I stedet bør du satse på at toppe to gange – typisk én gang i foråret og én gang i efteråret. Se her, hvordan du med fordel kan skifte fokus i løbet af året.

Få det perfekte løbeår

FORÅR Lyse dage og mange motionsløb gør det til den ideelle løbeårstid. Har du tilmeldt dig et løb, er det her, du optrapper din træning og træner specifi kt frem mod dit mål. Eller du kan bruge foråret til at bygge en grundform op og satse på et løb i efteråret i stedet.

SOMMER Sommeren er som regel en lidt stille løbeperiode uden mange motionsløb. Toppede du i foråret, er det klogt at komme lidt ned i gear og blot holde formen ved lige. Skru ned for intensiteten, tag løbeskoene med på sommerferie, og nyd dine ture rundt i landskabet.

EFTERÅR Årets anden store løbehøjtid, hvor der igen er et hav af motionsløb, du kan satse på. Få din træning sat i system, følg evt. et program, og brug de sidste 3-4 uger før et løb på at fi ntune formen.

VINTER Lad være at pine dig gennem vilde intervaller, men hold dig blot i gang med nogle korte og raske ture eller nogle lange og rolige ture.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: