Stærke haser er vejen til bedre løbeøkonomi

Træn haserne, hvis du på løbeturen vil have hastigheden et trin op.

Løbeøkonomien – altså den mængde energi, du skal bruge for at løbe med en bestemt hastighed – har stor betydning for, hvor hurtigt du kan løbe på især de lidt længere distancer. Derfor er mange løbere naturligt nok optaget af træning, der kan forbedre løbeøkonomien.

En ny undersøgelse fra San Francisco State University viser, at stærke hasemuskler i forhold til musklerne på forsiden af låret giver løbere en bedre løbeøkonomi. Forsøgspersonerne i undersøgelsen omfattede såvel eliteløbere som moderat trænede løbere.

På basis af undersøgelsen anbefaler forskerne derfor, at især mellemog langdistanceløbere prioriterer træning af haserne. Det kan man for eksempel gøre med downhill-løb eller styrketræning.

Dødløft træner haserne

Stå med din hoftebreddes afstand mellem fødderne. Bøj så i hofte og knæ, hold ryggen ret, og tag fat om vægtstangen ud for dine skuldre. Rejs dig op ved at strække knæene og hoften på samme tid.

Source #JSCR

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: