© Privat: Carsten Nøhr Nielsen

Ultraløberen Carsten Nøhr Nielsens succes

Stålsat viljestyrke, omhyggelig forberedelse og skarpt fokus på det mentale. Den cocktail sikrede danske Carsten Nøhr Nielsen succes med sit hidtil største løbemål og endda en 4.-plads i et af verdens hårdeste ekstremløb – The Munga Trail – i Sydafrika.

6. oktober 2017 af Af Mette Damgaard Petersen

På løbeeventyr i Sydafrika

1. Målet

Jeg hørte om dette sydafrikanske førstegangsløb via et Facebook-community af løbere, og da jeg ved et tidligere besøg havde forelsket mig i landet, bød lejligheden sig for at vende tilbage for at opleve nye og helt exceptionelt spændende naturområder såsom jungler og farmland.

The Munga Trail slutter i Blyde River Canyon, den tredjestørste kløft i verden. Distancen på 400 km var ekstrem i forhold til, at det længste jeg havde løbet i et stræk, da jeg tilmeldte mig, var 93 km.

Løbet er nonstop, uden etaper, med en tidsgrænse på 120 timer – svarende til 5 døgn. Jeg var en af de første tilmeldte, og vi endte med, at 24 stillede til start.

Personligt havde jeg to mål; det ene var at gennemføre, og det andet var ikke at blive den sidste.

2. Forberedelse

Fra tilmeldingen i august til løbsstarten i april trænede jeg mere struktureret end nogensinde før med en del mængdetræning. Efter fyraften løb jeg gerne to timer dagligt, omkring 100-170 km ugentligt. Over vinteren lagde jeg bevidst mange løbetimer med pandelampe alene i skoven, for mørket ville blive en udfordring.

Jeg sørgede for at pleje mine fødder ordentligt, for jeg har erfaring med, at de kan ende med at blive min akilleshæl, når vablerne sætter ind. Og jeg deltog i forberedelsesfasen i to løb, Vietnam Mountain Marathon på 104 km og Wicklow Way i Irland på 160 km. En vigtig del af forberedelsen var også at udarbejde tidskort og højdeprofiler til brug undervejs.

Hvem er Carsten Nøhr Nielsen?
Hvem er Carsten Nøhr Nielsen?

Alder: 53.

Bor i: Hørsholm. 

Gift med Louise. To børn på 17 og 19 år.

Stilling: Leder af EPI Center, PFA Pension.

Meritter: Fire etapeløb – 400 km, 100 miles, 133 km og 104 km – samt 16 andre ultraløb og 18 maratoner. Har løbet i 12 forskellige lande.

Personlige rekorder: Vinder af Crossroads Portugal i 2015 – et syvdages etapeløb på 270 km og med 14.000 højdemeter. Bedste maratontid er 3:21 timer.

© Privat: Carsten Nøhr Nielsen

3. Sådan gik det

Til min egen store overras­kelse blev jeg nummer fire i alt, nummer to af herrerne. Faktisk var der kun ni, som gennemførte. Den sidste kom ind ét minut før deadline ... det var vildt!

Efter den første dag var jeg langt nede i feltet, men løb stabilt. Der gik ofte 6-8 timer, hvor jeg ikke så mennesker – det er virkelig øde områder. Langsomt indhentede jeg de andre, og fra at være syv timer bagud var jeg efter knap fire dage kun en halv time efter den førende løber.

Den mentale udfordring er faktisk større end den fysiske. Det er uhyre vigtigt kun at tænke ét checkpoint frem for ikke at miste fokus. På andendagen havde jeg løbet 160 km, det længste nogensinde. Så skal man ikke tænke på, at der stadig er 250 km tilbage.

Det er et semisupportet løb, så deltagerne får vand, mad og energi på fem checkpoints med 80 km’s afstand samt på to vanddepoter imellem checkpoints. Efter hver 24 timer lukkes et checkpoint, så på et tidspunkt risikerer man at blive indhentet af tidsgrænsen.

Ruten er ikke markeret, så man navigerer selv, ligesom der ikke er følgebiler eller mulighed for at tilkalde hjælp i nødstilfælde. Så med i rygsækken var – ud over det mest basale – derfor også et kilo elektronik, herunder GPS og pandelampe. I alt små syv kilo vægt.

Min hvilestrategi var fire timers hvile ved checkpointene, hvor jeg befandt mig, når det var mørkt. Og det var en klar fordel. Jeg fik spist, plejet fødder og klargjort elektronik, inden jeg sov. Jeg fik i alt 7,5 timers søvn under løbet. Men trods et ellers normalt stort søvnbehov, så led jeg ikke under søvnmangel.

På et tidspunkt passerede jeg frisk afføring fra en leopard. Der kigger man sig lige over skulderen. Jeg er også panisk angst for slanger, men jeg så heldigvis ingen. En kvindelig løber så slanger fem gange undervejs…

Når natten falder på, indhylles man i et uigennemtrængeligt mørke, og hele ens univers er det, der befinder sig i pandelampens lyskegle. Med så lidt søvn begynder man at hallucinere, og jeg havde uvirkelige oplevelser og så syner. Og to gange løb jeg forkert.

Det værste var nok mine helt maltrakterede fødder, som gjorde det svært at have sko på og træde, så især den sidste del af turen var ret smertefuld. Ellers var jeg rigtig godt løbende, og ikke en eneste gang havde jeg lyst til at stoppe.

The Munga Trail

The Munga Trail på 400 km og i 10.000 højdemeter 

© The Munga Trail

4. Vejen videre

Det har betydet meget for mig på det personlige plan. Jeg har prøvet ekstreme ting før, men dette løb har tilføjet et helt nyt kapitel om, hvad jeg kan klare som menneske og som løber. Det er en ballast, jeg bringer med mig videre.

Interessen for min tur er eksploderet. På Facebook fulgte ca. 1.100 med i mit løb, og jeg får mange efterspørgsler på foredrag. Siden har jeg også sat mig to nye mål, bl.a. et etapeløb på 220 km gennem junglen på Fijiøerne.

Når jeg sætter et nyt mål, skal det både være fysisk og mentalt krævende. Man skal ikke bare kunne vandre sig igennem, der skal være en reel udfordring såsom tidsbegrænsning. Så skal det byde på en adventure-oplevelse ud over det sædvanlige. Som trail-løber er jeg draget af naturen og ret fascineret af løb i udlandet, hvor landskabet mange steder er så storslået. Jeg har blandt andet deltaget i Kalahari Augrabies Extreme Marathon, løbet i Nordvietnams bjerge og jungle, samt på Sri Lanka. 

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: