Medicin mod astma virker som doping

Medicinen gør atleter hurtigere og mere kraftfulde.

1. marts 2016

En del elitesportsfolk benytter sig af astmamedicin for at forbedre præstationsevnen – også selvom de ikke lider af astma. Nu har danske forskere fra Bispebjerg og Frederiksberg Hospital fundet svaret på, hvordan medicinen booster den fysiske præstation.

Forklaringen skal, måske lidt overraskende, ikke findes i lungerne. Derimod påvirker astmamedicinen alle kroppens muskler til at være ‘på’, så de reagerer hurtigere end ellers. Det skriver de to hospitalers magasin Viden+.

– Astmamedicinen virker lidt ligesom adrenalin. Den binder sig til såkaldte adreno-receptorer i musklerne overalt i kroppen og fremkalder en ‘fight or flight-reaktion’ ligesom adrenalin. Dvs. at den gør musklerne hurtigere til at reagere, fortæller post.doc. Morten Hostrup, der sammen med sine kolleger på Lungemedicinsk Forskningsenhed har stået bag undersøgelsen.

Medicinen gør primært atleterne hurtigere og mere kraftfulde, mens det ikke forbedrer udholdenheden. Derfor er der især en gevinst inden for fx sprint, hækkeløb, svømning og cykling på korte distancer.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: