3 grunde til, at din træning er gået i stå

Er din træning gået i stå, og føler du ikke, at du får nok ud af dit besvær? Sådan kommer du videre!

11. august 2016 af Julie-Elsebeth Crone Johannesen

Har du mistet motivation til at træne, eller føler du ikke, at du får det ud af det, som du ønsker? Så er du måske kørt fast. Vi har samlet 3 grunde til, at din træning er gået i stå - og giver dig svaret på, hvordan du kommer godt i gang igen!

Du mangler et præcist mål

Det er vigtigt at have et mål med sin træning, uanset hvad dette mål måtte være. I stedet for at have et mål, der hedder, at du skal tabe dig, så beslut dig for, hvor meget du vil tabe. Hvis du gerne vil kunne løfte tunge vægte eller løbe hurtigt, så beslut dig for HVOR tunge og HVOR hurtigt. Fortæl andre om dit mål, det vil kunne holde dig til ilden.

Du har ikke en plan

Sørg for at lave en plan, der stemmer overens med, hvad du ønsker at opnå. I stedet for at benytte dig af en tilfældig træningsplan, som du har fundet på internettet, så overvej grundigt og tjek, om den virkelig fører dig tættere på dit mål. Hvis dit mål er at løbe et marathon, så spørg folk, der har forstand på marathon, hvordan de vil anbefale dig at gribe det an.

Du har for mange undskyldninger

Ja, det regner. Ja, du har haft en lang dag. Ja, du kunne også bare træne ekstra hårdt i morgen. Men nej, kom nu af sted. Det er uhyre svært at opnå sine mål, hvis man kommer med undskyldninger hver gang, man skal afsted. Afsæt tid til din træning, og gør den til en prioritet.

God træning!

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: