© colourbox

5 tips: Få succes med din livsstilsændring

De rette mentale strategier er hemmeligheden bag et succesfuldt nytårsforsæt.

9. januar 2017 af Hans Westhausen Gottlieb

1. Vær vedholdende

Små bump på vejen er det, der oftest får folk til at opgive målet om fx at smide de ekstra kilo eller holde fast i træningsrytmen.

Langt de fleste vil opleve små tilbageskridt undervejs, hvor et træningspas eller to bliver droppet, eller hvor slikskålen på ny bliver hevet frem om aftenen.

Men det gælder om netop at se disse situationer som midlertidige tilbageskridt og ikke som grunde til at give op.

2. Spred ordet
Fortæl venner, kollegaer og familie om dit nye mål. Det virker forpligtende.

3. Skriv dine fremskridt ned
Hvis målet fx er at tabe dig 10 kilo, så hop jævnligt op på vægten og skriv din vægt ned, også selv om den i perioder går den forkerte vej.

Skriv også gerne alle dine træningspas ind kalenderen. Det er motiverende at scrolle tilbage og se, hvor meget du har knoklet.

4. Sæt realistiske og specifikke mål
Dit mål skal være specifikt – i stedet for ”at tabe mig”, så sæt i stedet målet ”at tabe mig 5 kilo”. I stedet for ”at spise sundere”, så arbejd efter, at ”at spise sundt 6 dage om ugen”.

Sørg samtidig for, at dit mål er realistisk. I stedet for at gå fra sofaen til et marathon i år, så arbejd hellere på at løbetræne fast 2 gange om ugen. Så kan du altid sætte et nyt og mere ambitiøst mål om fx 4 måneder.

5. Lær dine faldgruber at kende
Det kan være helt simpelt, som fx at fjerne slik og søde sager fra huset eller registrere, at du fx er tilbøjelig til at skippe træningen, når du er i søvnunderskud, og derfor skal prioritere søvnen.

Kilder: BBC, Harvard Business Review 

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: