Kvinde løber
© iStock

Det sker der i kroppen, når du motionerer

Uanset om du gør det for at tabe dig, for at få større muskler, for at øge konditionen, for at holde dig sund, eller slet og ret fordi du synes, at det er sjovt, så forandrer motion dig.

2. november 2017 af Hans Westhausen Gottlieb

Fantastiske gevinster ved at motionere

Leddene smøres

Efter 10-15 min. opvarmning kan kroppen opnå en optimal temperatur. Den øgede temperatur får de kemiske processer og energiprocesserne til at forløbe hurtigere, så vi kan præstere bedre. Opvarmningen gør også, at ledvæsken øges, og muskler, sener og bindevæv bliver mere elastiske. Det nedsætter skaderisikoen markant. 

Derfor får du ømme led af at træne.

43 °C

– så meget kan temperaturen i musklerne stige til under hård træning. Den høje temperatur øger musklernes arbejdsevne, men størstedelen af varmen ledes ud til huden for at undgå overophedning. Varmen transporteres med blodet, så det ikke blot er de arbejdende muskler, der kræver ekstra blod, men også blodkarrene lige under huden. Derfor må hjertet nu pumpe endnu hurtigere, og pulsen stiger yderligere. 

Knoglerne bliver mere solide

Vægtbærende motion som fx løb styrker knoglerne, senerne og ledbåndene. Det er ikke noget, du umiddelbart mærker, men på lang sigt er stærke knogler et vigtigt værn for din sundhed. Efter 35-års-alderen begynder afkalkningen af knoglerne, men her kan motion fungere som en effektiv bremseklods. 

Så lidt behøver du træne for at få stærkere knogler.

© iStock

Turbo på din forbrænding

Musklerne rummer en lille smule energi, der kan frigives uden brug af ilt, men du skal ikke ret langt ned ad vejen i dine løbesko, før kroppen begynder at forbrænde kulhydrat og fedt. Ved let-moderat belastning vil en relativt større andel af brændstoffet komme fra fedt, mens hård belastning, fx tempoløb, vil trække mere fra kulhydratdepoterne.

Test her, hvor meget du forbrænder ved din træning.

Hjernen bliver skarpere

Når du motionerer, skaber du nye hjerneceller, og de forskellige centre i hjernen bliver tilmed bedre til at kommunikere med hinanden. Motion øger nemlig produktionen af signalstoffet IL6, hvilket forbedrer hjernecellernes evne til at kommunikere med hinanden. Det betyder en skarpere og mere effektiv hjerne.

Særligt denne træningsform påvirker hjernecellerne effektivt.

Hvilepulsen falder

Når hjertet bliver trænet, bliver det mere effektivt, og som konsekvens vil hvilepulsen falde. Med 2-3 kondi­tions­pas om ugen vil du kunne sænke hvilepulsen med ca. 10 slag i minuttet sammenlignet med en utrænet. Det giver ca. 100.000 færre slag om ugen og rigtig, rigtig mange færre slag i løbet af et helt liv. Så ved jævnligt at presse hjertet kortvarigt skåner du det på den lange bane. 

Vidste du, at pulstræning kan hjælpe dig med at præstere bedre.

© iStock

250 ml ilt ➔ 5.000 ml ilt

En motionerende krop har brug for masser af ilt. Kroppens iltforbrug kan stige fra 250 ml pr. minut, når du sidder stille, til 5.000 ml, når du hamrer igennem med hård træning. Og din åndedrætsfrekvens kan gå fra ca. 12 gange i minuttet til mere end 40. 

Bedre søvn

Motion er et effektivt søvnmiddel, så længe du ikke får pulsen helt op lige før sengetid. Musklerne har brug for hvile for at genopbygge sig selv, når de er blevet brugt ved træning, og det sker bedst i drømmeland. De trætte muskler hjælper derfor hele kroppen med at slappe af og i sidste ende falde i søvn.

Lider du af søvnløshed, og er du begyndt at træne... Men kan du stadig ikke mærke en forskel, så kan dette være grunden.

Stress-hormoner flyttes til musklerne

Mængden af stresshormonet kortisol mindskes, mens adrenalin flyttes fra hjernen til musklerne, hvor den gør kroppen klar til at yde. 

Er du stresset? Læs her, hvordan du kan træne dig fri for stress.

40 liter blod

Hjertet er en uforlignelig pumpe. I hvile pumper det ca. 5 liter blod rundt i kroppen hvert minut, men under hård træning (hos meget veltrænede personer) kan den såkaldte minutvolumen stige til hele 40 liter. Til sammenligning kommer der ca. 10 liter vand pr. minut fra en fuldt åbnet vandhane. 

© iStock

Immunforsvaret får et boost

Regelmæssig træning styrker beviseligt immunforsvaret, så længe du ikke overdriver løjerne og træner dig helt i sænk. Husk i den forbindelse at komme hurtigst muligt ud af det våde træningstøj.

Derfor er motion effektivt mod forkølelse.

Maven ‘går i stå’

Mens muskler, lunger, hjerte og hjerne kommer rigtig op i gear, når du motionerer, så bliver der anderledes stillestående ned igennem mave-tarm-systemet. Fordi musklerne kræver så meget ilt, bliver blodgennemstrømningen i fordøjelsessystemet sat på vågeblus. Det er også derfor, at du altid bør spise i god tid inden fx en løbetur, da maden ellers blot vil ligge mere eller mindre ufordøjet og genere i maven undervejs.

Stærkere muskler

Motion – særligt i form af styrketræning – gør musklerne stærkere og mere udholdende. Det giver en nu og her-gevinst ved alle slags sport og ved udførelsen af almindelige hverdagsbevægelser. Samtidig er stærke muskler et af de bedste værn mod de funktionsnedsættelser, som kommer snigende med alderen. 

© iStock

Hjertet bliver større og stærkere

Når vi knokler derudad, stiger pulsen, og da hjertet er en muskel, så vil den øgede aktivitet på sigt få hjertet til at vokse. Styrkeidræt som fx vægtløftning skaber et højt tryk i hjertet, hvilket vil gøre vægtykkelsen i hjertet større. Hjertet bliver simpelthen mere muskuløst. Udholdenhedsidræt vil til gengæld gøre hjertets volumen større, da det skal kunne levere mere blod.

Risiko for livsstilssygdomme falder

Utallige studier har vist, at motion, der sender kredsløbet på arbejde, nedsætter risikoen for at udvikle livsstilssygdomme som fx type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme og kræft. Et stort amerikansk-europæisk studie har fx vist, at de 10 pct. mest aktive forsøgspersoner over en periode på 11 år havde en markant nedsat forekomst af 13 forskellige kræftformer sammenlignet med de 10 pct. mindst aktive: 

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: