© Colourbox

Find glæden ved træning

Da din hjerne er programmeret til at være doven for at holde igen på din energi, skal du ind og pille ved det mentale, hvis den skal købe din idé om at være fysisk aktiv. Her får du 7 mentale råd til at vende din tankegang.

31. august 2011
  1. Kend dine vaner: Hvis du skal gøre dårlige vaner til gode vaner, er det vigtigt at være ærlig og lære dine dårlige vaner at kende. List eventuelt de dårlige vaner op, og udvælg én ad gangen, som du vil slippe af med.

  2. Godt humør: Få ting ind i dit liv, som gør dig i godt humør. Øv dig i at tænke positivt i stedet for negativt. Spørg dig selv, hvad der er sjovt, og hvad du virkelig nyder? Tænk på dengang, du var dreng. Hvornår var det sjovt at dyrke motion, da du var yngre, og hvorfor var det sjovt dengang?

  3. Jeg er aktiv: Betragt dig selv som løber, svømmer, cykelrytter, roer m.m. – også når du holder fri.

  4. Lyv for dig selv: Sig til dig selv, at i dag skal du bare ud på en lille tur. Så kan du altid give den gas, når du er ude.

  5. Vær standhaftig: Din hjerne vil især i begyndelsen gerne tilbage til de gamle vaner, som den kender. Men husk, at din nye livsstil på sigt kan blive en vane, som din hjerne ikke vil af med.

  6. Undgå tvang og smerte: Det er meget svært at snyde hjernen. Du kan ikke tvinge dig selv til at elske at løbe, så undgå tvang. Når noget gør ondt, er det faktisk din krop, der sender et advarselssignal til hjernen, så lyt til signalerne.

  7. Acceptér dine grænser: For at få succes skal du være realistisk og acceptere din egen formåen. Du skal jo ikke vinde Tour de France. Bare det, at du kommer i gang, er en succes.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: