© Colourbox

Hvordan lokker jeg mig selv ud at løbe?

Jeg har indimellem rigtig svært ved at tage mig sammen til at komme ud at løbe. Har I nogen forslag til, hvordan jeg kan lokke mig selv?

Du ved godt, at det er den ugentlige løbedag, men du orker simpelthen ikke at komme ud ad døren. Hvad skal du gøre? Ja, det er et problem, som nærmest alle løbere døjer med. Indimellem er motivationen bare væk, og det virker helt uoverskueligt at løbe de 6 km, som træningsprogrammet viser.

Løsningen her kan være at have en nødrute, som er fx 500 meter rundt om boligblokken eller ned for enden af vejen. Hvis du fortæller dig selv, at du bare skal have en enkelt runde på nødruten, så føles det straks mere overkommeligt.

Selvom du egentlig skulle have løbet en del længere, så vil det føles som en sejr, hvis du bare får løbet en lille, kort tur. Og er du først ude ad døren, så kan motivationen vende tilbage i løbet af ingen tid, og den ene tur rundt om blokken eller ned ad vejen tager hurtigt den anden.

Et andet trick kan være at tage træningstøjet på, selvom du ikke orker at løbe. På den måde har du taget første skridt, og så bliver det ofte lidt nemmere at komme ud.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: