Den gode træningsmakker Forskning viser, at vi er mere flittige med træningen, hvis vi har en træningsmakker – og specielt, hvis det er en, der kan mere end blot at være punktlig. © iStockphoto

Sådan ser den PERFEKTE træningsmakker ud

Se hvilken type træningsmakker, du bør alliere dig med.

18. oktober 2016 af Hans Westhausen Gottlieb

Hvad virker bedst, når målet er at blive holdt til ilden med sin træning – en makker, der altid møder til aftalt tid? Eller en, der strør om sig med motiverende og opmuntrende bemærkninger?

Skotske og schweiziske forskere har undersøgt, hvad der karakteriserer den optimale træningsmakker.

Valgte selv træningsmakker

Forud for det otte uger lange forsøg blev forsøgspersonerne delt i to grupper, hvor personerne i den ene gruppe fik til opgave at finde en ny træningsmakker, mens personerne i den anden gruppe blot skulle fortsætte med at træne, som de plejede.

Forskerne havde ingen krav til, hvilken type træningsmakker, forsøgspersoner fandt, for på den måde at gøre studiet så virkelighedstro som muligt.

Ikke så overraskende viste forsøget, at gruppen med træningsmakkere fik rørt sig mere end personerne i kontrolgruppen.

Mere overraskende var det, at typen af support fra træningsmakkeren var afgørende for, hvor effektivt forsøgspersonerne fik trænet.

Sådan er den perfekte træningsmakker

Forskerne opdelte den støtte som forsøgspersonerne fik fra deres træningsmakkere, som enten emotionel eller instrumentel. Sidstnævnte var af praktisk karakter, som fx at møde op til tiden.

Studiet viste, at de forsøgspersoner, der havde træningsmakkere, som gav emotionel støtte fik trænet mere end de, der overvejende fik instrumentel støtte.

Så husk at give din træningsmakker masser af opmuntring – også selv om du kommer lidt for sent til træning.

Kilde: British Journal of Health Psychology

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: