Muddertaktik. Skån dit udstyr, når sporet er mudret. Det gælder primært om at holde cyklen kørende og undgå defekter.

Hvordan kører jeg hurtigt i mudder?

Jeg har store problemer med at geare op og ned, når der er meget mudder på sporet. Min kæde sætter sig også ofte fast. Og det koster fart. Hvad gør jeg?

23. september 2013 af Jannik Petersen

Mudder

og gearproblemer hænger uløseligt sammen i mountainbikesporten. Når kæde, tandhjul samt for- og bagskifter er fedtet grundigt ind i mudder, kører gearskiftene selvklart trægt.

Prøv derfor at lade være med at køre ‘på grænsen’ hele tiden – tænk i stedet defensivt. Det handler om at spare cyklen mest muligt i stedet for at forsøge at være i optimalt gear hele tiden. Mange vælger fx at køre mest muligt på den store klinge, hvor risikoen for chainsuck (at kæden kiler sig fast) er mindre.

Kør også mere taktisk og vælg knap så tunge gear på de nemme dele af sporet, så du har masser af overskud til at angribe de svære bakker – uden at skulle ned på den lille klinge for at komme op.

Spar også på bremserne, som hurtigt slides op, når der konstant er ‘sandpapir’ mellem bremseklodser og -skive. Tag fx farten af cyklen før nedkørsler, og lad den så rulle frit nedad. Stop også tidligere med at træde, før du går ind i et sving. Så behøver du ikke at bremse.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: