© Istock

Hvordan passer jeg bedst på min mountainbike?

Jeg har lige købt en mountainbike. Hvordan skal jeg pleje den efter hver køretur, så den får en lang levetid?

Efter en tur i skoven skal du sætte 10-20 minutter af til at gøre din mountainbike ren igen. Det er vigtigt at være omhyggelig med rengøringen, hvis du vil holde din cykel køreklar i mange år, men du skal ikke være for hårdhændet. Brug fx aldrig en højtryksrenser til at fjerne snavset – det er skidt for bl.a. lejer.

SÅDAN VASKER DU CYKLEN

  • 1. Skyl cyklen. Skyl cyklen fri for mudder – vær forsigtig omkring kæde og bremser. Det er vigtigt, at vandstrålen ikke er for kraftig, da vandet så vil kunne trænge ind i cyklens indre dele og skylle vigtigt fedt ud af kuglelejerne. Tag de sidste hårdføre mudderrester med en blød børste – brug den også til at rense gearet.
  • 2. Tjek forgaflen. Forgaflens bevægelige dele skal tørres af, og snavs skal fjernes, så det ikke trænger ind i de bevægelige dele.
  • 3. Tør cyklen. Tør cyklen med nogle gamle klude eller håndklæder.
  • 4. Smør kæden. Giv kæden en smule kædeolie, kør kæden godt rundt, og tør evt. overskydende olie af.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: