© Andreas Mikkel

Skarpe sving

At klare skarpe sving i højt tempo er den mest basale teknik-disciplin på mountainbiken – og den, du får mest udbytte af at mestre. Hvis du gør det rigtigt, giver svinget dig nemlig fart i stedet for at bremse dig.

13. september 2010
  • Brems før svinget Du skal så vidt muligt forsøge at holde den fart, cyklen allerede har, igennem svinget. Hvis du har for meget fart på og skal bremse ned, skal du gøre det, før du kommer ind i svinget. Hvis du bremser midt i svinget, skrider cyklen under dig.

  • Vælg din linje Før du kommer til svinget, skal du have tjekket det ud og bestemt dig for den linje, du vil køre igennem det. Øjnene og din koncentration skal hele tiden være rettet på linjen 1-2 meter forude.

  • Læn dig ind i svinget Rejs dig evt. lidt op, og sørg for at placere vægten mellem saddel og styr, så du har optimal balance, mens du samtidig læner din overkrop let ind i svinget i den retning, du skal dreje. Ved at forskyde vægten fremad holder du farten, samtidig med at cyklen glider med god kontrol igennem svinget.

  • Rigtig pedalstilling Fladtstillede pedaler er altid et godt udgangspunkt. Men alt efter hvor meget du ‘ligger’ ned i svinget, bør du huske at holde hhv. yderpedalen nede og inder - pedalen oppe, så du ikke rammer jorden eller ‘fisker’ fx en rod. Samtidig skal du stemme imod ved at presse ned på den pedal, der er nede. Det giver dig vigtig balance igennem hele svinget.

  • Accelerér ud af svinget Når du er kommet næsten helt igennem svinget, accelererer du fremad. Det kan betale sig at geare en tand ned, før du går ind i svinget, så du er klar til et godt ryk i pedalerne, når du er kommet igennem og skal accelerere hurtigt ud af kurven.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: