VIDEO: 227 km/t ned ad skipiste - på cykel

Eric Barone har sat ny hastighedsrekord på cykel ned ad en sneklædt piste i Frankrig.

22. marts 2017 af Hans Westhausen Gottlieb

Det er ikke ualmindeligt, at Tour de France-rytterne rammer over 100 km/t. på nogle af bjergetapernes nedkørsler - men de unge, friske pedalatleter bliver alligevel sat til vægs af en 56-årig franskmand med tilnavnet ’Baron Rouge’ (den røde baron).

Eric Barone har netop slået sin egen hastighedsrekord på to hjul ned ad en sneklædt piste i det franske skisportssted Vars. Iført tætsiddende skinsuit, og siddende på en aero-modificeret mountainbike ramte han en topfart på hele 227,7 km/t. ned ad den 1.400 meter lange piste.

Herunder kan du se den vilde rekord.

Hans egen tidligere hastighedsrekord på sneunderlag lød på 222 km/t. og blev sat tilbage i 2000 i skisportsstedet les Arcs.


Fem brækkede ribben på vulkan

Han har dog også sat rekorder på andre underlag, blandt andet grus.

Den seneste på det underlag var i 2002, hvor det dog gik grueligt galt. Her satte Eric Barone ganske vist ny hastighedsrekord ned ad Cerro Negro-vulkanen i Nicaragua, men med ca. 170 km/t, netop som han skulle til at ramme et fladere stykke og tage farten af cyklen, kollapsede den tohjulede i et dramatisk styrt, hvor hjelmen tilmed fløj af.

Barone brækkede fem ribben, og forsvor, at han ville sætte hastighedsrekorder på grusunderlag igen. 

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: