Nytårsforsættet "Det her er jo fantastisk! Hvorfor gjorde jeg det ikke noget før?!" © Pavel G.

Nytårsforsættet

Nytårsforsættet møder op i fitnesscenteret i januar fuld af motivation, men holder måske ikke engang til februar.

Kendetegn: Årsskiftet er som bekendt en god anledning til at lægge livsstilen om – og hende her har besluttet, at i år skal det være! Hun møder glad op i sit splinternye tøj og er fuld af gejst. Faktisk undrer hun sig over, at hun ikke har gjort det før – for man kan jo sagtens presse træningen ind i hverdagen, hvis man virkelig vil.

Hvad hun ikke ved, er, at de faste kunder i centeret glæder sig til februar. Så er de fleste af ‘nytårsforsætterne’ nemlig forsvundet, og der er atter ledige maskiner og ingen kø.

Faldgruber: Cirka halvdelen af de 750.000 danske fitnesskunder menes at være inaktive. Risikoen for, at man på et tidspunkt parkerer fitnesskortet i skuffen, er altså temmelig stor.

Et godt råd: Variation er nøglen til, at træning bliver ved med at være sjovt. Man kan sørge for at skifte øvelser jævnligt, melde sig til holdtræning og få en træningsmakker, hvis det er svært at komme afsted. Få masser af tips om træning.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: