Hvorfor er min puls så høj?

Jeg har lige løbet et 5-km-løb med en gennemsnitspuls på 184 slag – svarende til 90 pct. af min maks. (som er 204). Men jeg løb kun hver km på 5,5 minutter. Er der noget galt?

Der er intet mærkeligt eller foruroligende i, at din puls lå højt, selv om du ikke syntes, at dit løbetempo var imponerende. Der er ikke nogen generel sammenhæng mellem løbetempo og antal pulsslag. En løbers puls afhænger altid af den form, han er i.

Er formen relativt dårlig, kommer pulsen på overarbejde, selv om det ikke går særlig hurtigt. Men selv når du kommer i bedre form, er der intet underligt i at løbe et 5-km-løb med en puls på 90 pct. Det vil de fleste komme til, hvis de presser sig selv.

Din oplevelse af, at pulsen ret hurtigt stryger op over 80 pct. af maksimalpulsen, kommer heller ikke bag på os. De fleste motionsløbere vil faktisk have svært ved at holde pulsen ret meget lavere uden at blive tvunget til at smålunte. Men tjek også din pulsudregning. Simpel procentregning er mindre velegnet til sportsfolk. Brug i stedet Karvonens formel.

TABEL: Er din hvilepuls normal - hvad siger den om din form?

Karvonens formel

Aktiv Træning bruger Karvonens formel, hvor man også inddrager hvilepulsen. 90 pct. efter Karvonens formel er således en noget højere intensitet, end hvis du tager 90 pct. af maksimalpulsen.

Karvonens formel: (din maksimalpuls - din hvilepuls) x belastning i procent + hvilepuls = den puls, du skal træne med.

Hvis din hvilepuls fx er 50, og din maksimalpuls 204, svarer 90 pct. af din maksimale ydeevne til 189 slag, fordi (204 - 50) x 0,9 + 50 = 189 slag.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: