© Istock

Sådan stopper du med at svede efter træning

Få vores bedste tips til, hvordan du undgår at eksplodere i sved, når du er færdig med at træne.

9. maj 2016 af Christian Thestrup

Uanset om du løber, cykler eller træner fitness, kender du det sikkert. Få minutter efter at du er færdig, begynder sveden af hegle af kroppen, og selv om det er fint at svede, mens man træner, kan det være ret irriterende at stå i sit almindelige tøj og ligne en, der lige er blevet ramt af en vandballon. Heldigvis findes der nogle tricks, du kan bruge for at afhjælpe problemet.

Sådan gør du

  • Drik koldt vand. Og med koldt mener vi så koldt som muligt – gerne meget af det. Du kan også med fordel drikke koldt under træningen, så du på den måde holder temperaturen nede.

  • Hold en pause og køl ned efter træning. Brug 5-10 minutter på at slappe helt af og få pulsen ned, inden du hopper i tøjet og skynder dig videre.

  • Stå foran en blæser, ventilator eller lignende. Sved er nemlig kroppens måde at sænke sin temperatur på, og når sveden fordamper, efterlader det huden køligere. Og du skal ikke prøve at vifte dig selv tør med hænderne, da du dermed kommer til at bruge endnu flere kræfter, hvilket kun vil gøre problemet værre.

  • Et koldt bad kan også hjælpe med at sænke din kropstemperatur, men lad være med at hop under de kolde stråler lige med det samme. Det kolde vand kan få dine porrer til at trække sig sammen, så sveden ikke kan komme ud – før du begynder at trække i tøjet.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: