Sådan styrker du dine muskler ved at gå

Træningen behøver ikke altid stå på benhård styrke- eller løbe-træning. Du kan faktisk få ekstra meget ud af din gåtur, hvis du kender disse tricks.

4. oktober 2016 af Julie-Elsebeth Crone Johannesen

Der er absolut ingen grund til at undervurdere en gåtur. Hvis man sørger for at gå rigtigt, kan man nemlig lave en lang række forbedringer og styrke musklerne i blandt andet fødder, knæ og hofter - og dette kan have stor betydning for din næste løbetur.

En gåtur i ny og næ kan desuden afhjælpe skader, da den belaster kroppen i langt mindre grad end eksempelvis løb og hård styrketræning.

Hold øje med din holdning, når du går

Det er vigtigt at have den rette holdning, når man går. En rank og ret ryg og at træde let ned på foden vil hjælpe dig på din gåtur samt smitte positivt af på din løbestil.

Lad være med at overstrække på din gåtur

Mange af os har tendens til at overstrække vores muskler og led, når vi går. Sørg i stedet for at tage små skridt, da det vil mindske din risiko for skader.

Byt din løbetræning ud med en gåtur

Du kan sagtens skifte din løbetræning ud med en gåtur, du skal blot fordoble den tid, du normalt ville have løbet. Til gengæld behøver din gåtur ikke at blive overstået af én omgang. Du kan sagtens gå en tur om morgenen og en igen om aftenen.

Skift din rute på din gåtur ud

Præcis som med en løbetur, så giver det størst effekt, hvis du ikke altid løber den samme rute. Sørg for at blande bakker, forskellige underlag og tempi. På den måde sikrer du dig, at du får det optimale ud af din tid.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: