Scorekarlen “Hej. Vil du med hjem til mig og brænde nogle flere kalorier af?” © Pavel G.

Scorekarlen

Scorekarlen risikerer at få skader, når han læsser lidt for meget vægt på stangen for at imponere pigerne.

Kendetegn: Bruger fitnesscenteret som sin jagtmark og er konstant på udkig efter nyt bytte. Især nye, kvindelige medlemmer, der ser ud til, at de kunne bruge en hjælpende hånd, er sagesløse ofre for hans radarblik og fintunede opmærksomhed – indtil de lærer at bygge et usynligt skjold ved at putte hovedtelefoner i ørerne og skrue højt op.

Faldgruber: Scorekarlen træner som regel med lidt mere vægt, end han kan bære – især hvis der er hunkøn i nærheden. Det øger risikoen for skader.

Et godt råd: Det er vigtigere at træne efter princippet ‘full range of motion’ end at læsse en masse vægt på stangen.

Vil man gerne i kontakt med det modsatte køn, er crossfit en oplagt mulighed – her er der mere holdånd, og man kommer i snak med andre på en naturlig måde. Så kan man gemme scorereplikkerne til baren (og det er ikke pull-up-baren, vi mener).

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: