Se den perfekte sport til din kropstype

Din kropstype er meget afgørende for, hvilke sportsgrene, der passer godt til dig. Find ud af, hvor du kan blive bedst!

10. august 2016 af Julie-Elsebeth Crone Johannesen

Der findes et hav af forskellige kropstyper, og i forhold til sport, har de hver især deres fordele og ulemper.

Din kropstype kan derfor være ganske afgørende for, hvor god du kan blive til en specifik sport. Vi gennemgår tre af de mest generelle kropstyper.

Ovenfor ses de tre kropstyper. Hvilken af de tre typer minder din krop mest om?

Endomorph

Endomorph-kropstypen er kendetegnet ved at være rund i det, og læner sig mod æble-formet. Der findes fedt på hele kroppen - ofte centreret på især mave, lår og overarme.

Denne kropstype har lettere ved at opbygge muskelmasse end ectomorph-kropstypen. Derfor er netop denne type krop god til sportsgrene, der kræver stor styrke, som fx vægtløftning eller kuglestødning. Desuden er kropstypen god til de muskelkrævende placeringer i eksempelvis rugby.

Mesomorph

Mesomorph er den v-formede kropstype. Hvis man har denne type krop, vil man være smal om hofterne, mens der er samlet stor muskelmasse på overkroppen. Denne type har minimalt med kropsfedt, og den omstillingsparate krop gør det let for medlemmer af denne gruppe at gøre sig godt i stort set alle sportsgrene.

De kan både tabe sig let og tage på let, og reagerer godt på kardio-træning.

Ectomorph

Kropstypen ectomorph er kendetegnet ved at have en slank, lang og spinkel opbygning. Denne type krop er velegnet til sportsgrene som eksempelvis fodbold eller tennis, hvor højde er en fordel. Desuden klarer de sig generelt godt i udholdenheds-sportsgrene som fx langdistance-løb.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: