© Colourbox

7 bizarre fodboldskader

Under en kamp mod Birmingham i 1975 råbte Manchester Uniteds målmand, Alex Stepney, så meget af sine holdkammerater, at hans kæbe gik af led. Rio Ferdinand kedede sig åbenbart i fritiden, da han spillede for Leeds. I hvert fald lykkedes det ham en aften at forstrække en scene i knæet - simpelthen ved at sidde i sofaen med benet oppe på sofabordet alt, alt for længe.

16. juni 2016 af Christian Thestrup

Under en kamp mod Birmingham i 1975 råbte Manchester Uniteds målmand, Alex Stepney, så meget af sine holdkammerater, at hans kæbe gik af led.

Rio Ferdinand kedede sig åbenbart i fritiden, da han spillede for Leeds. I hvert fald lykkedes det ham en aften at forstrække en scene i knæet - simpelthen ved at sidde i sofaen med benet oppe på sofabordet alt, alt for længe.

I 1994 blev den danske målmand Michael Stensgaard solgt til Liverpool. Han kom dog aldrig på banen, for kort tid efter gik hans skulder af led, da han forsøgte at klappe et strygebræt ud, og den skade kom sig aldrig helt over.

Mens han var ved at pakke nogle kufferter væk, faldt Evertons målmand, Richard Wright, i 2003 gennem en åben loftslem og slog sin skulder af led. Helt præcist skete det fredag den 13. juni.

Kirk Broadfoot fra Rangers F.C. har haft flere skader end de fleste. Blandt de mere bizarre er dog dengang, han måtte på hospitalet med forbrændinger, fordi et æg, som han havde kogt i vand mikroovnen, eksploderede op i ansigtet på ham.

Vindermentalitet og PlayStation kan være en farlig cocktail. I hvert fald for den italienske fodboldspiller Alessandro Nesta, der spillede så meget FIFA, at han ødelagde en sene i sin tommeltot, så han ikke kunne spille i en måned.

Hvis du i 2013 savnede AC Milans forsvarspiller, Philippe Mexes, så skyldes det, at han var ude med en øjenskade. Den bronzefarvede franskmand havde efter sigende brugt alt for meget tid i solarier, så han missede en Champions League-kamp mod Celtic.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: