Derfor bliver du skadet

Nogle løbere har en langt større risiko for at blive skadet end andre. Hollandske forskere har identificeret de mest udsatte løbertyper.

18. juni 2015

Op mod 70 procent af alle løbere render ind i en skade. Men skaderne rammer ikke lige bredt i hele feltet af løbere – nogle typer løbere har en klart større skaderisiko end andre. Det viser et stort, hollandsk metastudie, hvor forskerne har gennemtrawlet over 400 forskellige studier af løbeskader og årsagen til dem og derudaf kortlagt, hvem der har størst risiko for en skade.

Løbeskadet? Her er din alternative træning!

Den type løber, der har den klart største risiko for at blive skadet uanset køn, er dem, der har været skadet før. Det skyldes ifølge forskerne, dels at mange har en tendens til at indlede træningen for hurtigt efter en skade, dels at mange lægger for hårdt ud, når de går i gang igen. Men endnu vigtigere er det udtryk for, at mange har for svag løbemuskulatur og ikke kan holde til træningen. Forskerne anbefaler derfor supplerende og skadeforebyggende styrketræning.

Ifølge studiet er der forskel på, hvilke mænd og hvilke kvinder der har den største risiko for skader. Hos mændene er det især nybegyndere og dem, der træner meget, der er i risikozonen, mens det hos kvinderne har stor betydning, om de løber på hårdt underlag, fx beton.

Sådan undgår du løbeskader!

Disse mandlige løbere bliver typisk skadet

  • Løbere, der har været skadet før. Starter for hurtigt og for hårdt ud efter skade. Skaden er udtryk for svag muskulatur.
  • Løbere, der har løbet under 2 år. Det tager lang tid for knogler og senevæv at vænne sig til belastningen.
  • Løbere over 50. Med alderen bliver sener og muskler stivere, og restitutionsevnen daler.
  • Løbere, der er overvægtige. Jo tungere man er, jo større belastning lægger man også på knæ og fødder for hvert skridt, man tager.
  • Løbere, der løber over 60 km om ugen. Jo større træningsmængde, jo større stress på kroppen. Samtidig er løbere, der løber meget, typisk mere ambitiøse og dermed mindre tilbøjelige til at lytte til kroppen.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: