Skal jeg stoppe når jeg kan smage blod?

Sommetider får jeg blodsmag i munden, når jeg træner. Er det farligt og bør jeg stoppe min træning, eller er det okay at fortsætte?

Det er meget almindeligt at få en metallisk smag i munden – især under hård træning indendørs, eller når luftfugtigheden er lav udendørs.

Smagen stammer fra jernet i vores blod. Under intensiv træning kan luftvejenes slimhinder tørre ud, og der opstår bittesmå rifter, som fyldes med blod. Men vær bare helt rolig – det er uhyre små mængder blod, der kan give smagen.

Det er således helt ufarligt, og du kan bare træne videre – hvis du da ikke er helt kørt ud!

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: