Hvor god træning er langrend?

Hvis vejret ellers er til det i denne sæson, vil jeg gerne i gang med langrend. Men hvor effektiv træning er det egentlig?

Der er ingen tvivl om, at langrend er fantastisk træning. Faktisk kaldes det for en af verdens bedste træningsformer. Konditionseffekten er helt i top, og stort set alle muskler er involveret. Derfor er kalorieforbruget også tårnhøjt.

Langrend er en optimal måde at holde løbeformen ved lige på. Du kan sågar forbedre den, fordi du i langrend bruger mere muskelmasse naturligt. Mavemuskler, overkrop, brystregion og arme er i spil, hvor du i løb jo primært bruger benene.

Når så mange muskler bruges, så er belastningen på hjerte og lunger også større, og derfor er intensiteten så imponerende.

SÅDAN BLIVER LANGREND TIL EFFEKTIV TRÆNING

  • Træn teknik: Med god teknik kan du køre med høj intensitet. Træn teknik ved fx at droppe stavene. Start fx med 10-15 min., hvor du kun forsøger at komme fremad ved hjælp af benenes fraspark.
  • Fyr den af på bakkerne: Bakker er hård træning, så lær at forcere en bakke rigtigt og hurtigt. Brug den såkaldte fiskebensteknik, når du skal op ad en stejl bakke. Her går du med spredte ski skridt for skridt.
  • Leg med farten: Indlæg flere kortere eller længere intervaller (30 sek.-5 min.) i øget tempo, så du kører med 75- 85 pct. af din maks.-fart. Det øger belastningen på lunger og hjerte og gør dem stærkere.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: