© Colourbox

Hvordan gør jeg spinning derhjemme lidt sjovere?

Jeg har lånt en hometrainer, men øv, hvor er det kedeligt at træne, mens man sidder og kigger ind i en væg. Findes der virkelig ikke noget, der kan gøre min spinning sjovere?

Du kan selvfølgelig tænde for tv’et eller fyre op for musikken, men der findes sjovere muligheder. Firmaet Tacx har fx udviklet en hometrainer med tilhørende software, så du kan køre en Tour de France-etape hjemme i din kælder.

Du starter sammen med resten af tourfeltet og kan se dig selv og dine konkurrenter som cykelryttere på skærmen. Hvis dine konkurrenter rykker, må du overveje, om du har saft og kraft i benene til at følge med.

Når ruten går op ad bakke, aktiveres en bremse, så du skal træde hårdere, mens en lille motor gør nedkørslerne til en leg, hvor du ikke behøver at træde. Du battler med computeren, men via internettet kan du også køre mod dine kammerater.

Mens du cykler, kan du se de vigtigste data på din skærm: fart, distance, puls, kadence og watt. Prisen for software og hometrainer er ca. 7.000 kr.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: