4 råd, der sikrer dig succes i træningscentret

Det er meget let at få gjort sin fitnesstræning til en vane, der aldrig rigtigt giver nogle resultater. Men med disse 4 råd, vil du kunne få succes med din træning!

29. september 2016 af Julie-Elsebeth Crone Johannesen

Hvis du sidder fast i de samme gamle rutiner, der ikke fører dig nogle steder, så er det måske en god idé at tage disse råd til sig!

Hvis du vil lykkes med din træning, så bliver du nødt til at lade forfængeligheden ligge i omklædningsrummet.

Det kan være hårdt at glo på de toptrænede mænd og de helt trimmede kvinder uden at føle sig underlegen, men glem dine omgivelser og fokusér på DIT mål. Arbejd igennem og lad være med at bekymre dig om, hvordan du ser ud, eller hvad andre tænker.

Du behøver ikke bruge ALLE maskinerne, eller tage ALLE hold

Når man træner i et fitnesscenter kan man hurtigt få overbevist sig selv om, at man bliver bedre, hvis man benytter sig af alle mulighederne. Drop den tankegang, og find istedet ud af, hvad der virker for netop dig!

Hvis det ikke virker - så drop det

Hvis du ikke får det ud af din træning, som du vil - så lav noget om. Skift størrelsen på vægtene, antal gentagelser eller intensiteten - og find ud af, på hvilken måde, du opnår de bedste resultater.

Spørg dem, der har opnået de resultater du ønsker

Hvis du ser en person, der har opnået nogle af de ting du ønsker - så spørg dem, hvordan de er nået dertil. Hvilke øvelser har de benyttet sig af, og hvordan har deres kost set ud? Dem du spørger vil tage det som et kompliment, og du vil kunne få gode indspark til selv at nå dertil.

God træning!

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: