Forskere: Lette vægte giver lige så store muskler som tunge

Sådan skal du træne for at opnå effekten.

29. august 2017 af Jesper U. Larsen

De fleste, der styrketræner, vil nok mene, at tunge vægte er den effektive vej til store muskler. Men faktisk kan man få lige så gode resultater med lette vægte, konkluderer forskere i en analyse, der netop er offentliggjort i The Journal of Strength and Conditioning Research.

Den gamle teori om, at tunge vægte er det eneste, der dur, er blevet udfordret jævnligt de senere år, så nu satte forskerne sig for at lave den hidtil mest omfattende gennemgang af eksisterende studier på området.

Tunge vægte giver mest styrke

De gennemgik 21 studier, der alle har sammenlignet effekten af styrketræning med lette og tunge vægte. Den samlede konklusion er, at tunge vægte ikke overraskende er mest effektive, når det gælder om at øge den maksimale styrke (1RM). Mere opsigtsvækkende er det, at der ikke er nogen signifikant forskel på effekten af lette og tunge vægte, når det gælder muskelvækst.

I studierne blev vægte under 60 % af 1RM regnet som lette, mens vægte over 60 % af 1RM blev regnet som tunge.

Husk at træne til udmattelse

Det kan ikke anbefales, at du altid træner med lette vægte, som du fx kan løfte 25 gange – men du kan med fordel gøre det i perioder.  

Du skal dog ikke tro, at det er ren barnemad at træne med lette vægte. For hvis du vil have resultater, kræver det, at du har fokus på at træne til udmattelse. Og i begyndelsen vil det nok føles en del hårdere end forventet, fordi du kommer til at syre usædvanlig meget til. 

Vil du have endnu bedre styr på alt fra styrketræning til skader og motivation, så tegn et abonnement på Aktiv Træning lige HER. I magasinet får du al den nyeste viden om træning og inspiration til at leve et sundere og mere aktivt liv. 

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: