Mand træner biceps
© iStock

Hvad betyder cheat i styrketræning?

I fitnesscenteret hører jeg igen og igen, at man ikke må cheate i øvelserne. Hvad betyder det?

22. juni 2017 af Hans W. Gottlieb

Cheat betyder, at man skaber momentum ved at involvere flere led i sin bevægelse for at kunne løfte tungere vægte. 

Det kan fx være ved at bruge bevægelse i benene, når man løfter vægten i biceps curls. 

Cheat kan være o.k., hvis man har nået et plateau i en ø­vel­se. Man skal dog fastholde den basale korrekte teknik med ret ryg og et godt opspænd i kroppen. 

3 øvelser, hvor cheat kan være OK: 

1. Stående biceps curls:

Normalt er det udelukkende armene, der skal gøre arbejdet, men du kan cheate ved at skabe momentum med benene. Stræk dem, samtidig med at du løfter vægten med armene.

2. lateral raises:

Du står oprejst og løfter to håndvægte ud til siden og op i skulderhøjde. Her kan du cheate på samme måde som ved biceps curls ved at trykke med benene, samtidig med at du trækker håndvægtene opad.

3. Pull-ups:

I en normal kropshævning trækker man sig op i armene, mens resten af kroppen hænger rolig. Cheat ved at kippe let med benene for at skabe momentum, så du dermed kan tage lidt flere gentagelser. 

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: