Hvorfor gør det ondt efter styrketræning?

Jeg er begyndt at styrketræne, og det føles rigtig godt i hele kroppen - på nær i albuer og skulderblade, som bliver ømme. Hvad skyldes det?

Ud over almindelig muskelømhed oplever mange, ligesom dig, at et eller flere led er ømme i dagene efter træning.

Det sker især for nybegyndere, og problemet er oftest, at vi er lidt for ivrige i starten og pådrager os en overbelastningsskade. Ligesom dine muskler skal sener, bindevæv og led have tid til at vænne sig til den uvante belastning.

Tung styrketræning går typisk hårdt ud over håndled, albueled og skulderled, og den eneste løsning er at sørge for en mere gradvis optrapning af træningen. De første 2-3 måneder er det derfor en god idé at droppe de generelle træningsråd om at træne med tunge vægte og til udmattelse.

Vælg i stedet vægte, som du kan løfte mindst 15 gange. Sæt 5 procent ekstra vægt på pr. uge, indtil du kan træne med håndvægte, du akkurat kan løfte 8-12 gange.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: