Må man squatte til under vandret?

Jeg har lagt mærke til, at mange af jeres modeller laver benøvelser, hvor de bøjer knæet mere end 90 grader – fx i squat. Er det ikke skadeligt for knæet?

Nej, så længe du træner med korrekt teknik, er det helt okay at komme så dybt ned i knæ, som du kan, mens du laver benøvelser. Faktisk træner du mere effektivt ved at komme under vandret i squat – fx får ballemusklerne 30-40 procent mere træning.

Du kommer også til at arbejde med såkaldt full range of motion, altså musklens størst mulige bevægelsesområde, og det øger antallet af tværbroer mellem fibrene i musklen og gør dig dermed stærkere. Ved at komme under vandret udvikler du også flere såkaldte mekanoreceptorer omkring knæet, så du bliver bedre til at holde det vitale led stabilt under styrketræning, løb og andre aktiviteter.

Er du helt grøn inden for styrketræning, eller har skader på korsbånd og menisk gjort dine knæ ustabile, er det dog en god idé at nøjes med 90 graders bøjning i knæet. Efterhånden som du bliver stærkere og teknisk bedre, kan du begynde at sætte dig dybere.

Full range of motion betyder også typisk, at man må træne med færre kilo på vægtstangen, fordi øvelsen er hårdere. Men trods lavere vægt får du større udbytte.

God teknik

Du behøver ikke at stoppe squatbevægelsen, når dine baglår er vandrette. Har du styr på teknikken, må du gerne sænke bagdelen længere ned mod gulvet. God teknik vil sige, at du holder ryggen ret, overkroppen oprejst, knæene presset udad og vægten fordelt på hele foden.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: