No pain, no gain

Du behøver ikke at være en mester i at pine dig selv for at få synlige resultater.

16. september 2011

For at blive stærkere og få en mere synlig muskelmasse skal du først og fremmest skabe progression i din træning. Det vil sige, at din træning gradvist skal blive hårdere, så du enten løfter flere kilo under dine favoritøvelser eller gennemfører flere løft.

Det betyder ikke, at hver eneste træningstime skal foregå lige omkring smertegrænsen. Der er forskel på at føle musklerne brænde lidt på grund af udmattelse og tvinge den sidste gentagelse eller to ud af musklen under voldsomme pinsler. Moderat anstrengende styrketræning flere gange om ugen giver mere end vildt hård styrketræning, som du til gengæld kun kan motivere dig til at udføre en gang imellem.

Nogle mennesker elsker at presse sig selv hårdt, mens andre ikke bryder sig om det. Analysér, hvordan din træningspsyke er. Lad fx 1-2 af ugens styrketræningsdage være moderate, og kør så kun hårdt på og til udmattelse 1 gang om ugen.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: